Lusangi Gospel Choir giver en livsbekræftende koncert-oplevelse af nærhed og energi. 

Repertoiret består primært af nye og ældre amerikanske gospelnumre, både fyldt med energi, livsglæde og begejstring, men også stille, smukke gospelballader og kendte spirituals. 

Lusangi Gospel Choir fejrede i 2016 sit 40 års jubilæum og er Koldings og så vidt vides også Danmarks ældste gospelkor. Lusangi er kendt for sin evne til at få publikum til at gynge med på gospelmusikkens intense stemning og samtidigt få følelserne frem i de stille sange. 

Lusangi Gospel Choir øver hver torsdag kl. 19.15 i Brændkjærkirken i Kolding under ledelse af den superdygtige, inspirerende og erfarne gospelinstruktør Lissi Winther . 

Lusangi Gospel Choir giver koncerter rundt om i landet. Det kan være til byfester, privat til f.eks. Bryllup, i kirker osv. - Lusangi har også været en del af et større arrangementer f.eks. i Viborg Domkirke, Tobakken i Esbjerg, arrangementer på Koldinghus, Koldingfjord, Mariehaven, festivaller og koncertturnéer. 

Koret har tidligere lavet en plade med Lillian Boutté som gæstesolist og har derudover sunget med mange forskellige gospelnavne fra ind- og udland, f.eks. Anders Blichfeldt, Stig Rossen, Emmilie de Forrest, Laura Kjærgaard, Linda Evans, Trine Gadebjerg, Colin Vassell og mange flere.